Herunder er en helt almindelig produktoversigt. Otte billeder. Fire af dem indeholder AI-genereret materiale — men det kan man ikke se på dem.
Tryk på knappen. Et script læser hver enkelt billedfil, finder dem der selv oplyser at de er AI, og sætter en synlig mærkning på dem. Uden at røre sidens HTML eller CSS — der er ingen skabeloner at lave om, og ingen risiko for at der falder noget fra hinanden undervejs.
399 kr.
449 kr.
299 kr.
899 kr.
279 kr.
399 kr.
279 kr.
149 kr.
Scriptet hentede de første 256 KB af hver billedfil — metadata ligger forrest,
så resten er ikke nødvendig — og læste efter to ting: IPTC/XMP-feltet
DigitalSourceType og et C2PA-manifest.
Fire filer oplyser selv, hvad de er. To siger
trainedAlgorithmicMedia — altså genereret af en model. To siger
compositeWithTrainedAlgorithmicMedia — sammensat, med
AI-genererede elementer i. De får derfor hver sin tekst, fordi det
ikke er den samme påstand.
De har ingen metadata. Det betyder ikke, at de er almindelige fotografier. Det betyder kun, at filen ikke siger noget. Et mærkat, der blev sat på formodninger, ville påstå noget om nogens billeder, som ingen kan vide. Scriptet gætter aldrig.
<script src="/ailabel.js" defer></script>
Én linje i sidens skabelon. Nye billeder får mærkningen automatisk, i samme øjeblik de lægges op — der er ingen liste at vedligeholde og ingen, der skal huske noget.
Scriptet mærker de billeder, hvor mærkningen stadig er i filen. Det er dér, det bliver ubehageligt:
De fleste systemer sletter metadata, når de skalerer et billede ned. WordPress, Shopify og Next.js' billedpipeline gør det som standard. Originalen bærer mærkatet — den fil, jeres kunder faktisk får serveret, gør ikke. Ingen har besluttet det. Det sker bare.
Nul mærkater. Og den nærliggende konklusion er så, at der ikke er nogen AI-billeder på siden.
Det er værre end ikke at have kørt det. Nu ligger der en skriftlig frimelding på en side, der er fuld af umærkede AI-billeder — og man kan ikke se forskel på “der er ingen” og “de er blevet strippet”, når man kun kigger på den side, der bliver serveret.
Forskellen kan kun ses ved at hente originalen og den serverede udgave af det samme billede og sammenligne dem. Bærer originalen et mærkat, som kopien har mistet, er det bevist. Bærer originalen heller ikke noget, ved man stadig ingenting — og så skal der ikke påstås noget.
Det er den del, jeg laver. Demoen herover viser princippet på otte billeder, jeg selv har lavet. På en rigtig shop er opgaven en anden: at finde ud af hvilken af de to situationer I er i, skrive de manglende mærkater ind i de filer der mangler dem, lukke hullet i pipelinen så det ikke sker igen, og sætte mærkningen ind i jeres egne skabeloner — så nye billeder får den af sig selv.
Gennemgangen er gratis, og I får den uanset om der er noget at finde. Implementeringen er arbejdet.